Havas-IT - PC og Mac reparation i Århus C - Backup og Dataredning

Backup - Dataredning

Backup, Dataredning og Virus Fjernelse

Backup - Dataredning når du vil gemme eller genskabe dine filer

Det er altid en god idé at lave en backup af dine programmer og filer på computeren. Jeg og mine medarbejdere har stor erfaring med at lave en backup af både bærbare og stationære computere.

Er uheldet ude og du mister dine filer på grund af en virus, brand eller en defekt harddisk, kan Havas-IT foretage en dataredning, eller data recovery, som det også kaldes.

Du kan læse mere om de følgende situationer:

Har du brug for hjælp med dataredning eller backup, så tag din computer med til vores værksted på Vesterbrogade 3, 8000 Århus C, eller ring på 28 90 81 91. Du kan også kontakte os ved at sende en mail til pcserviceaarhus@havas-it.dk.

Har du mistet vigtige filer eller billeder?

Vi har alle sammen mange filer og billeder liggende på vores computere, som er meget vigtige for vores arbejde eller daglige liv. Du kan miste dine filer ved:

  • Virus angreb
  • Brand
  • Defekt harddisk
  • Fejlagtig sletning af data

Sluk med det samme for computeren, når du opdager at du har mistet filer. Det gør det lettere for os at få dem tilbage.

Går det galt, og du mister dine filer eller billeder på computeren, kan vi lave en dataredning, også kaldet harddisk recovery eller data recovery. Det er en lang og bekostelig procedure, der kræver helt specielt både hardware og software. Men det kan være nødvendigt, hvis dine filer er meget vigtige.

Har du meget vigtige arbejdsrelaterede dokumenter eller filer liggende på din computer, kan det koste dit firma mange penge, hvis filerne ikke bliver gendannet.

Som privat har du sandsynligvis i tusindvis af billeder liggende på din computer, som du ikke har fået printet. De billeder er uerstattelige, og det er så ærgerligt at miste billeder fra dit liv, som du aldrig kan få igen.

Jeg har en meget dygtig medarbejder tilknyttet Havas-IT, som har stor ekspertise i dataredning. Han har erfaring med data recovery fra de følgende medier:

  • Interne og eksterne harddiske
  • USB drev og memory sticks
  • DVD’er og CD’er

Tag computeren med, og min medarbejder vil hurtigst mulig gå i gang med den langvarige og vanskelige proces, som dataredning er.

Har du brug for en backup af din computers harddisk eller andet hardware?

Det kan have katastrofale følger at miste vigtige filer, som du har brug for. På mange computere ligger dokumenter, som du bruger i forbindelse med dit arbejde. Mister du dem, kan det betyde mange timers spildt arbejde, og du kan miste rigtig mange penge.

Først og fremmest er det vigtigt at tænke på, at du skal lave en backup af dine filer så ofte som muligt. Vi kan lave en backup af hele din harddisk, eller andet hardware såsom USB drev eller DVD’er.

Har du et firma, er det smart at lave automatisk backup af dine data hver dag, så du ikke mister dine filer ved brand, virus angreb, eller hvis harddisken pludselig bryder sammen. Havas-IT kan hjælpe dig med at installere software, der automatisk laver en backup hver dag. Mister du først dine data, er det en meget kostbar affære at lave en dataredning, og det kan ikke altid lade sig gøre. Det sikreste er at sørge for backup af vigtige filer så ofte som muligt.

Det kan nogle gange være nødvendigt at geninstallere Windows og alle dine andre programmer, hvis din computer er hårdt angrebet af virus. Så laver vi først en back up af hele din harddisk, så du ikke mister nogle af dine filer, billeder eller andet data.

Er din computer angrebet af en virus?

Får din computer en virus, kan den ødelægge din computer. Følgende er tegn på, at din computer er angrebet af en virus:

  • Mange pop-ups.
  • Meget langsom pc eller internet-forbindelse.
  • Hjemmesider åbner, uden at du selv aktivt åbner dem.
  • Forsvundne filer.
  • Antivirus programmet eller computerens fire-wall er forsvundet.
  • Computeren sender selv mails.
  • Forsvundne penge fra din bank-konto.
  • Computerens skrivebord ser anderledes ud.
  • Den genstarter eller slukker af sig selv.

Har du mistanke om, at din computer har fået en virus eller den ikke fungerer optimalt, så tag den med til Havas-IT, Vesterbrogade 3, 8000 Århus C. Du kan også ringe på 28 90 81 91 eller sende en mail til pcserviceaarhus@havas-it.dk.

Jeg eller en af mine medarbejdere vil derefter scanne din computer og fjerne enhver virus på computeren.

Vi bruger 3-5 forskelligere virus programmer på din computer, så vi er sikre på at finde de virus eller orme, som der gemmer sig. Vi foretager en virus scanning med flere forskellige virus programmer, da de hver især godt kan overse en virus, orm eller trojansk hest, da der hele tiden kommer nye til. Derefter fjerner vi alle de virus, der måtte have gemt sig på computeren, så du trygt kan bruge computeren igen.

Vi vejleder dig om, hvilket antivirus program, som du bør anvende for at undgå virus på din pc i fremtiden, og installerer det for dig. Nogen gange kan det være nødvendigt at lave en geninstallation af Windows og dine andre programmer. I det tilfælde laver vi en back-up af hele din computer, så vi kan overføre dine filer og programmer til din computer efter at virussen er fjernet og Windows er blevet geninstalleret.

©2017 Havas-IT - Vesterbrogade 3, 8000 Aarhus C - Åbent: Mandag til Fredag fra 11:00 til 19:00 - Telefon: 2890 8191